Syng med regnskoven
Fællessang fra Sydamerika til Mors

Fællessang med Mathias Madsen Munch

Parana (Peru)
Danmark Nu Blunder (Danmark)
Jeg elsker den brogede verden (Danmark)
Peme’en jevy (Brasilien)
Jeg ved hvor der findes (Danmark)
Kumbarikira (Peru)
Kulturens Møde (Danmark)

Parana

Tekst af Pablo Eli Taricuarima Pinedo fra Kukama Kukamiria-folket i Amazonas, Peru.

Musik af Mathias Madsen Munch inspireret af Kukama-folkets melodier.

Fortalt med tilladelse fra Mari Lus, modtager den “grønne nobelpris” i 2025.

Parana mamaka/

Parana mamaka//

Niu-mi kakyri/

Kakyri minjupan//

Parana//

[: Na parana/

Tsa parana/

Ini parana. :]

Versene (synger Mathias på Kukama)

1. I dag mærker vi din smerte i os/

Flodens moder, jeg føler din smerte/

Purawa, jeg vil gerne se dig igen/

Og også min havfrue//

2. Du gav føde til mine forfædre/

Mad til mine bedsteforældre/

Du så min far og mor vokse op/

I dine vande lærte jeg at svømme//

3. Når dine vande kysser jorden/

Giver du planter til alle mennesker/

Og livet blomstrer i fuldt flor/

Må du for evigt forblive ren//

Danmark
nu blunder

Musik: Oluf Ring | Tekst: Thøger Larsen.

Danmark, nu blunder den lyse nat/
bag ved din seng, når du sover/
Gøgen kukker i skov og krat,/
Vesterhavet og Kattegat/
synger, imens det dugger,/
sagte som sang ved vugger.//

Danmark, du vågner med søer blå,/
mætte som moderøjne./
Alt, hvad i dine arme lå,/
lader du solen skinne på,/
ser, hvor det yppigt glider/
frem af forgangne tider.//

Hyldene dufter i stuen ind/
ude fra Danmarks haver./
Kornet modnes i sommervind./
Hanegal over lyse sind/
stiger bag gavl og grene,/
hvæsset som kniv mod stene.//

Køer og heste og får på græs/
hen over brede agre,/
åbne lader for fulde læs,/
sejl, som stryger om klint og næs,/
byger, som går og kommer, -/
det er den danske sommer.//

Jeg elsker den brogede verden

Musik Thorvald Aagaard | Tekst: H. V. Kaalund

1. Jeg elsker den brogede verden/
trods al dens nød og strid;/
for mig er jorden skøn endnu/
som i patriarkernes tid.//

2. De snakke, som om den er gammel,/
af synd og sorger mæt./
O nej, den flyver endnu i dans/
om solen så ung og let!//

3. Jeg har grædt, som andre, af smerte,/
fordi min boble brast./
Men boblen er ikke verden;/
læg verden det ej til last!//

4. Var livet en dans på roser,/
mon alt da var bedre end nu?/
Hvis ej der var noget at kæmpe for,/
hvad var da vel jeg og du?//

5. Kamp må der til, skal livet gro,/
ej kamp blot for dagligt brød,/
men kamp for frihed i liv og tro -/
thi evig stilstand er død!//

6. Og derfor elsker jeg verden/
trods al dens nød og strid;/
for mig er jorden skøn endnu/
som i skabelsens ungdomstid!//

Peme’en jevy

Traditional sang fra Guaraní-folket i Atlanterhavsregnskoven.

Fortalt med tilladelse fra Chleo og Pedro hos Guaraní-folket i Iguape

Peme’en jevy/

Peme’en jevy//

Ore yvy//

Peraa va’ekue/

roiko’i awã//

Peraa va’ekue/

roiko’i awã

Jeg ved hvor der findes en have så skøn

Tekst: Mads Hansen, 1870 | Melodi: J.A.P. Schulz, 1790.

Jeg véd, hvor der findes en have så skøn,/
hvor søen er blå, og hvor skoven er grøn,/
hvor fuglene bygge i løvhækkens ly/
og flyve hver morgen med sang over sky.//

Og midt i den friske og gyngende sø,/
dér dukker af dybet den dejligste ø;/
og søen af prægtige skibe er fuld/
og øen af frugt og af blomster og - guld.//

Dér risler en kilde, dér rinder en å,/
og højene ere så runde og små,/
og engen er blød, så det ret er en lyst/
at tumle sig dér og få lettet sit bryst.//

Jeg tror det for vist, at der ej er en plet/
på jorden, hvor alt er så blødt og så net,/
som haven, hvor øen i søen er lagt;/
kom, så skal jeg vise dig hele dens pragt!//

Se ud over dal, over mark, over sund,/
så ser du en have med løvsal i lund,/
med blomster i enge og sølvspejl i vand,/
og haven er Danmark, vort fædreneland.//

Kumbarikira

Original sang fra Kukama Kukamiria-folket

Som sunget af de ‘gamle’ abuelitas i Nauta og af Danna (vores sangerinde) i den nye version.

Kumbari-kyra/

upu-kyra/

Tsa kumba ri/

utsu ka-i-ma//

Kwa ra chi wi ri ti/

ma-ka-tu/

pi kumbari-kyra/

u-ru-pu-ky-ra.

Kulturens Møde

Musik: Kai Normann Andersen | Tekst: Mathias Madsen Munch frit efter Dan Folke

Det er nat,/
og vækkeuret tikker sit tak./
Nattergalen slår det høje C./
Hvad skal man så,/
skal man ta’ hjem?/
Nej, man skal gi’ sit hår en gang lak/
og så si’: Min ven,/
hvor skal vi hen://

Kulturens Møde, hvor alle er søde,/
og fløjter den gamle sang i Nordjylland./
Lad skoven skælve, og klokken slå el’ve,/
når fjorden og hele Morsø fører an./
Der’ folk i massevis, fra Hasseris og helt fra Vordingborg./
De hører folk og rock og kommer nok igen til næste år!/
Kulturens Møde, hvor alle er søde,/
og fløjter den gamle sang i Nordjylland.//

Her på Mors er/
alle engageret i færd/
med at blive klog på lidt af hvert./
Kig dig omkring,/
smil til enhver –/
også dem, du ikke har kær./
Husk at gå i lunden,/
når der er://