KULTURANALYSER
PÅ 5 MINUTTER

Kulturens Analyseinstitut og Kulturmødet har i år et tæt partnerskab. Det er ambitionen, at pege mod viden og tendenser, som kan give årets temaspor et dybere perspektiv. Kulturens Analyseinstitut har derfor samlet stof, så du kan se nærmere på de seks temaspor

demokrati
og samfund

MEDIER
OG TEKNOLOGI

NÆSTE
GENERATION

FREMTID OG
FORRETNING

GRØN
FREMTID

TRIVSEL
OG SUNDHED

Med temasporene sætter Kulturmødet 2023 fokus på kunstens og kulturens betydning i samfundet. Spørgsmålet er hvordan, og hvad der skal til? 

Kulturens Analyseinstitut har derfor spurgt en række kulturpersonligheder om deres syn på
de forskellige temaer. Derudover har vi samlet en række rapporter og udgivelser, der går endnu mere i dybden, så du kan få mere at vide og få ny inspiration og lyst til at følge
og deltage i de store samtaler. 

demokrati og SAMFUND

Demokrati handler om engagement, handlekraft og deltagelse. Hvordan står det til med samfundsengagementet 2023, når vi ser på frivillighed og den demokratiske samtale om, hvilket samfund vi ønsker nu, og i fremtiden? Hvilken rolle og hvilket ansvar har kunsten og kulturen i en tid, hvor spørgsmål om sammenhængskraft, ytringsfrihed, fællesskab, repræsentation og ligestilling er højaktuelle i Danmark og i verdenen? 

Vi har talt med chefen for DR P3, Isabella Hindkjær om ét af hjørnerne, nemlig repræsentation. Hendes pointe er, at kultur er sammensat af alle de fortællinger, vi deler om os selv og hinanden.

Og hvis vi ikke sørger for at få alles historier med, mister kulturen sin relevans for mange. Kulturlivet skal rumme mangfoldighed og forskellighed. Vi har længe talt om den manglende repræsentation af kvinder. Men diversitet handler også om geografi, alder, religion, handicap og meget mere.

BLIV KLOGERE PÅ
DET DEMOKRATISKE KULTURLIV

Et anden vinkel på det demokratiske kulturliv handler om, hvem der deltager i hvad. Ofte skelnes der mellem nogen, der er kulturforbrugere og nogen, som ikke er. I praksis er vi alle aktive kulturforbrugere (tænk bare på at lytte til musik eller se film). Så ofte handler det om, hvem der deltager i hvilket kulturliv – selv som aktive eller som publikum.

Senest har Kulturministeriet udgivet den ”kulturpolitiske redegørelse” i 2023. Her fremgår det f.eks. at bibliotekerne er det kulturelle mødested, der har flest brugere tæt efterfulgt af museerne.

Kulturens Analyseinstituts søskendeinstitut Kulturanalys.se i Sverige har set grundigt på deltagelse i kulturlivet og med fokus på at få en bredere deltagelse: 

Ny rapport: prioritera barn och unga och förstärk den nationella infrastrukturen för att bredda deltagandet i kulturlivet - Kulturanalys og rapporten: Att bredda deltagandet i kulturlivet - Hinder och möjligheter (kulturanalys.se)

Rapporten gennemgår tidligere forskning og viden, men indeholder også analyser af svenskeres kulturvaner over tid, uddannelse og arbejdsmarked for fagfolk på kulturområdet samt resultaterne af nationale reformer gennemført med henblik på at øge og udvide deltagelsen i kultur og kulturliv.

En tredje vinkel på kulturlivets samspil med den demokratiske deltagelse er det store frivillige arbejde, der foregår. Kulturhusene er for kulturlivet, hvad idrætshallerne er for idrætslivet. Der, hvor meget foreningsorganiseret aktivitet foregår, og hvor det frivillige arbejde blomstrer.

Århus Universitet har med støtte fra en række parter gået meget dybt i deltagerkulturen på landets mange kulturhuse læs mere her:  DELTAG: Om deltagerkultur i Danmark - Forskning - Aarhus Universitet (au.dk).

NÆSTE GENERATION

Der er masser af kulturforbrug og kulturfællesskab derude. Men hvordan bliver der skabt stærke og relevante fællesskaber over hele landet, så en mangfoldighed af unge oplever at være med?

Vi har talt med Simon Skytte, der er bestyrelsesmedlem i UngKult. En af de ting, han hæfter sig ved, er at unge skal med ind i beslutningsprocessen. Unge kan bidrage til udviklingen af nye formater og koncepter for hvordan kultur præsenteres og skal bruges.

Og det er nødvendigt for at få den næste generation med: Deres kulturforbrug er anderledes, og det skal smitte af på den voksne kultur, hvis den skal være et relevant fællesskab for den næste generation.

Hør Simon Skytte fortælle mere i videoen.

BLIV KLOGERE PÅ
NYE UNGE MILJØER

Der opstår hele tiden nye og potente unge-miljøer i kulturlivet. Lige nu er her en række gode eksempler på miljøer, det er værd at kigge nærmere på:

UngKult er en organisation, der arbejder for at fremme og styrke unges kulturelle aktiviteter og interesser. Organisationen arrangerer workshops, kurser og events inden for forskellige kunstneriske og kulturelle felt. Derudover tilbyder UngKult rådgivning og støtte til unge, der ønsker at udvikle deres kreative projekter. 

Kunstdemokraterne hos Copenhagen Contemporary er en gruppe kunstaktivister, som arbejder for at skabe en mere demokratisk tilgang til kunstoplevelser. De fokuserer på at inddrage forskellige perspektiver, skabe dialog og inkludere offentligheden i kunstnernes arbejde og beslutninger. 

Turning Tables Danmark er en non-profit organisation, der arbejder for at støtte udsatte unge i Danmark gennem musik og kreative projekter. Formålet er at skabe et inkluderende miljø, hvor de unge kan opbygge selvtillid og udvikle sociale færdigheder, samtidig med at de bliver en del af et musikalsk fællesskab.

I Århus er et større kreativt miljø længe boblet på Institut for (X). I 2023 udkom en rapport som gennemgår og beskriver dette spændende miljø – dyk nærmere: https://institutforx.dk/uploads/2023/01/Summen-af-det-kreative-miljo-Analyse-af-Institut-for-X-1.pdf?x63886. 

En anden vinkel på næste generation er at se på, hvordan kunst og kultur skal involvere nye generationer af børn og unge. Her er projektet Grib engagementet interessant: Der er publiceret en stor og ret grundig vidensrapport: RAPPORT GRIB ENGAGEMENTET (slks.dk)

Grib Engagementet giver viden om, hvilke faktorer, der har betydning for børn og unges adgang til kunstneriske aktiviteter, og hvordan man styrker børn og unges deltagelse i de aktiviteter, de har fået adgang til. Rapporten viser også, at det kunstpædagogiske arbejde i kommunerne har et potentiale i forhold til at styrke børn og unges trivsel.

Grib Engagementet har på den baggrund givet anledning til at udvikle et samlet begreb om børn og unges kunstneriske medborgerskab, der består af de tre dimensioner adgang, deltagelse og trivsel. 

FREMTID OG FORRETNING

Når vi taler forretningsudvikling, er det også oplagt at kigge fra publikums synsvinkel. Hvordan opleves det fra publikum, hvad vil institutionen med publikum, hvordan er mødet mellem publikum og kunst eller publikums egen kulturelle aktivitet.

Nyere metodikker og metoder kan give stor kendskab til publikum ved at trække data fra billetsalg, koble med viden fra Danmarks statistik, bruge geografiske statistikmodeller til at finde dem, der ikke er publikum – og så samtidig gå kvalitativt til værks og iagttage adfærd og interviewe om oplevelser.

Meget kan hentes ved at kigge på tværs af forskellige genrer i kunsten og kulturens verden, da der kan opnås fælles viden, gode analogier og ny inspiration.

Der er mindst to udfordringer for den bæredygtige kulturforretning, hvis man spørger Anna Porse, der er direktør i Seismonaut: Den ene handler om at have de rigtige kompetencer at drive sin kulturinstitution som en forretning.

Den anden handler om at kunne dokumentere betydningen af sit kulturtilbud, så andre også forstår at kultur er værd at investere i. Det lyder rigtig meget som en kroner og øre-snak, men det er større end det. For netop nu er der fokus på kulturens betydning i samfundet og på de store kriser, som kulturen kan være med til at løse. Og det betyder momentum for helt nye forretningsområder for kulturen.

Se videoen med Anna Porse og bliv klogere på publikumsudvikling.

DYK NED I UNDERSØGELSER OM
FORRETNINGSUDVIKLING

Organisationen Applaus arbejder med feltet, og har samlet en række værktøjer og undersøgelser på feltet. De laver løbende publikumsundersøgelser og barometermålinger – læs mere her: Rapporter - Applaus. Ligeledes deres de en række håndbøger og metodeværktøjer til fri brug: Værktøjer - Applaus.

En hel række rådgivningsvirksomheder arbejder også fokuseret på feltet, og der er en stor mængde forskellige segmenteringsmodeller ofte efter udenlandsk forbillede, som bruges til at undersøge publikumsadfærd, købekraft etc.
Et eksempel er ABS-modellen, som Epinion på vegne af de danske museer og store attraktioner løbende bruger – En model, der går bredere og også kigger på samfundsøkonomisk effekt mm. - Epinion lancerer ny version af ABS-modellen i samarbejde med Top Attraktioner og Attraktionernes Udviklingsfond – Epinion (epinionglobal.com). Rådgivningsvirksomheden Seismonaut stiller deres model for kvalitativt kig på kunstens betydning for publikum til fri rådighed - Betydningskompasset – Experience impact (experience-impact.com).

Et forholdsvist nyt initiativ forankret i turistsektoren arbejder med big data underbyggelse af forretning og publikumsadfærd. Dansk Kyst og naturturisme etablerer en platform, der samkører salgsdata, besøgsdata, vejrdata, transaktionsdata fra brug af betalingskort, teledata mm. Dette initiativ har også kulturinstitutioner med, som arbejdet i feltet. Her bearbejdes data som basis for at udvikle det forretningsmæssige og salgsnmæssige potentiale for den enkelte institution. Big data-platform udrulles nationalt for at sikre dansk turismes fremtidige konkurrencekraft | Dansk Kyst- og Naturturisme (kystognaturturisme.dk)

Der er netop udgivet en antologi på feltet publikumsudvikling: PUBLIKUM - 15 fortællinger om publikumsudvikling, som kan give et kvikt overblik.  Antologiens bidrag ser på publikumsudvikling i Danmark og Norden både med fokus på udfordringer men også på hvor der er udvikling og nye erfaringer. De forskellige bidrag kommer bl.a. rundt om digital kunstformidling, indsamling og anvendelse af data, ledelse, designtænkning og hvordan man sikrer repræsentation.  Antologien kan hentes her: https://lnkd.in/eTkKDqRX

Et mere praktisk bud er den lille håndbog Sådan gør du dit museum til en bedre forretning
https://www.dkmuseer.dk/wp-content/uploads/2022/09/Saadan-goer-du-dit-museum-til-en-bedre-forretning_haandbog.pdf

Det er resultatet af et samarbejdsprojekt fem større danske museumsinstitutioner har haft om at styrke landets museers forretningsudvikling og forretningsøkonomiske bæredygtighed. De fem museer var Nationalmuseet, Museum Sydøstdanmark, Nordjyllands Historiske Museum, Statens Museum for Kunst og Statens Naturhistoriske Museum. På baggrund af en kortlægning af praksis inden for forretningsøkonomi på de deltagende museer er der udviklet en række let tilgængelige værktøjer og anbefalinger til museer. Værktøjerne i håndbogen beskriver f.eks. dataindsamling, økonomiske målepunkter – såkaldte KPI’er – tidsstyring, udviklingsprocesser, produktionsbudgetter, markedsføring, brugerrejser og brugerrelationer.

GRØN
FREMTID

Hvilket ansvar har kunst og kultur, når det handler om grøn omstilling og grøn bæredygtighed? 

Vi har talt med bestyrelsesmedlem og tidligere kulturminister Elsebeth Gerne Nielsen, der er dybt optaget af, hvordan kulturen kan fortælle historier, der inspirerer til både eftertanke og handling.

En af hendes pointer er, at vi som mennesker har brug for at knytte os tættere til naturen, og at kunsten kan hjælpe os til netop det. At en af vejene til bæredygtighed er gennem en genfortryllelse af naturen omkring os, så vi ikke blot iagttager den med hovedet, men også med hjertet.

Bliv inspireret af videoen med Elsebeth Gerne Nielsen

HVOR STÅR KULTURLIVET I DEN GRØNNE DAGSORDEN?

Når man kigger bag linjerne, er der rigtig mange tiltag på den ”sociale bæredygtighed” i kunsten, kulturinstitutionerne etc. Tag f.eks. kig ude i landet udsatte boligområder, her blomstrer der ofte med tiltag.
Når vi kigger på den grønne bæredygtighed, er der færre cases. Indenfor få år forventes nye krav at komme bredt i samfundet til at vise ESG-bæredygtighedsrapportering i årsregnskaber i sammenhæng med et kommende EU-direktiv (CSRD, Corporate Sustainability Reporting Directive). Det betyder at der skal arbejdes grundigt også i kultursektoren med ens egne klimamål og prioriteringer.

Scope 1, 2 og 3 er kategorier, der bruges til at klassificere drivhusgasemissioner i forbindelse med klimaændringer. Scope 1 dækker de direkte emissioner, der stammer fra virksomhedens egne aktiviteter, såsom udledninger fra brændstof eller produktion. Scope 2 omfatter indirekte udledninger fra elektricitetsforbrug eller indkøb af energi. Scope 3 dækker de øvrige indirekte udledninger, der opstår i hele forsyningskæden, f.eks. transport eller affaldshåndtering. Ved at inkludere alle tre scopes opnår man en mere omfattende vurdering af det samlede miljømæssige fodaftryk for en virksomhed eller en handling. 

I England har organisationen ”Julies Bicyle” været en frontløber. Julies Bicycle opererer inden for kultursektoren og arbejder for at fremme bæredygtighed og miljøansvar inden for industrier som musik, kunst og scenekunst. En række organisationer og tiltag følger op på dette i det danske kulturliv – her er nogle af dem, der formidler viden, cases, metoder og værktøjer på feltet:

Museernes Grønne Akademi er et initiativ, der sigter mod at fremme bæredygtighed og grøn omstilling i museumssektoren. Gennem netværk, kurser og videndeling arbejder akademiet for at styrke museumsinstitutioners evne til at reducere deres miljøpåvirkning og fremme ansvarlig ressourceforvaltning.

"Bæredygtigt Kulturliv Nu" er en organisations, der arbejder for at fremme bæredygtighed inden for kultursektoren. Gennem forskellige projekter og initiativer ønsker de at skabe bevidsthed om klima- og miljøudfordringer i kulturbranchen og inspirere til handling for at reducere den negative miljøpåvirkning.

Green Film-certificering er en miljømærkning, der belønner filmproduktioner for bæredygtighed. Certificeringen fremmer brug af grønne produktionsmetoder og reduktion af CO2-udledning.

Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling er et initiativ, der søger at fremme bæredygtighed inden for musikindustrien. Partnerskabet bringer musikindustrien, NGO'er, politikere og forskere sammen for at udvikle løsninger og fremme ansvarlig praksis inden for musikbranchen.

En række kulturinstitutioner arbejder også med Green Key-certificering, som er en international miljømærkningsordning, der belønner virksomheder inden for turisme- og fritidssektoren for deres miljøvenlige praksis. Certificeringen kræver opfyldelse af strenge kriterier inden for energi-, vand-, affalds- og ressourcestyring samt implementering af miljøvenlige initiativer.

TRIVSEL OG SUNDHED

Kan kultur bidrage til øget trivsel? En af tidens store samtaler handler om unges mistrivsel. 

Noget tyder på, at kulturen kan spille en positiv rolle for unge og give dem en bedre trivsel.

Det har vi talt med analysechef Jens Christian Nielsen om. En af hans pointer er, at kulturtilbud til unge kan tilbyde et fællesskab, der bl.a. er kendetegnet ved at give de unge plads til udvikle og udtrykke sig frit - og som ikke er fokuserer på præstationen, men på fællesskab og proces.

Hør mere i videoen.

FÅ MERE AT VIDE OM KULTUR OG SUNDHED

Anita Jensen med bogen Kultur og Sundhed fra 2022 skrevet et centralt værk om kulturs betydning for sundhedsfremme. Grundbogen afsøger, om vi mennesker får det bedre af at engagere sig i kulturelle aktiviteter, og tager fat på effekter af forskellige indsatser som fx kultur på recept. Bogen giver et overblik over den aktuelle forskning på tværs af indsatser samt en række forskellige teoretiske positioner og praksisser inden for kultur- og sundhedsfeltet.

Læs mere her:
Anita Jensen — Aalborg University's Research Portal (aau.dk)
Anita Jensen (2022). Kultur og Sundhed. Et mangfoldigt felt. Forskning, teori og praksis. Klim.

Podcast: Videnskabspodcast: Kan kultur helbrede? Og skal den overhovedet det? | Information

Anne Mette W. Nielsen & Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning i 2017 skrevet bogen Når kunst gør en forskel, der afsøger, hvordan arbejdet med kunst og kultur kan være med til at åbne nye muligheder for unge på kanten af samfundet. Bogen er baseret på interview med unge deltagere i fem forskellige kunst- og kulturprojekter. Se: Når kunst gør en forskel (cefu.dk)

Center for Ungdomsforskning har desuden i år skrevet en mindre rapport om Aspiranterne  www.aspiranterne.dk – der er en ny type beskæftigelsesindsats inden for kulturområdet i Helsingør Kommune. Se: Aspiranterne fra et ungeperspektiv - En ny beskæftigelsesindsats på kulturområdet belyst gennem unges oplevelser og fortællinger (cefu.dk).


Forskere fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet har for Sundhedsstyrelsen gennemført et litteraturstudie af unges fritidsliv, og hvordan deltagelse i fritidsfællesskaber kan have betydning for deres mentale sundhed. I forskningslitteraturen er der undersøgt en lang række forskellige fritidsaktiviteter fra fodbold og dans til kunsthåndværk og musik. Fælles for fritidsaktiviteterne er, at de kan styrke unges trivsel, hvis de bl.a. giver mulighed for at knytte tæt tilhør til de andre i fællesskabet, at fællesskabet opleves trygt og tillidsfuldt og deltagerne skal desuden have lyst til at deltage, og de skal opleve, at de udvikler deres evner.

Se mere her: Karakteristika af det mentalt sundhedsfremmende fritidsfælleskab for unge (sst.dk)

MEDIER OG TEKNOLOGI

Digitaliseringen ændrer ikke kun selve kunsten. Den har ændret forretningsmodeller for mange kulturelle institutioner og aktører, og det kan være svært at finansiere og opretholde deres aktiviteter i den digitale æra. Det er nødvendigt at eksperimentere med nye indtægtskilder, f.eks. gennem crowdfunding, abonnementsmodeller eller sponsoraftaler, for at sikre økonomisk levedygtighed.

Endelig er der en udfordring med at bevare og beskytte ophavsrettigheder og digitalt indhold. Den massive mængde af tilgængeligt indhold på internettet kan gøre det svært at kontrollere og beskytte ophavsrettigheder for kunstnere og kulturproducenter. Der er behov for effektive digitale værktøjer og lovgivning, der kan håndhæve ophavsretten og sikre en rimelig økonomisk kompensation for brug af digitalt indhold.

Med tilgængeligheden af AI og den brede folkelige adgang har kulturen fået endnu en digital udfordring. Eller en mulighed.

Vi har talt med Christian Have om kunstig intelligens i forhold til kulturlivet, og han er ikke i tvivl: Det er en kæmpe gave og en demokratisering af kunsten.

Men, påpeger han, vi er slet ikke kommet rigtigt i gang med at drøfte alle de afledte effekter som rettigheder, kvalitet, etik og lign. Han opfordrer ikke bare kunst- og kulturlivet til at komme på banen. Også politikere, videnskabsfolk og techindustrien er nødt til at sætte sig sammen og få svar på de spørgsmål, som brugen af AI rejser.

Se videoen her. 

BLIV KLOGERE PÅ DEN
DIGITALE FREMTID

Kulturens Analyseinstitut har fået Analysebureauet Moos-Bjerre til at lave en række interviews med nøgleaktører i kulturlivet omkring digitalisering. Arbejdet er ikke offentligt endnu, men her er nogen af hovedpointerne:

På tværs af alle kulturområder har man arbejdet med digitalisering gennem en årrække, og det er kun steget i intensitet. COVID-19 var en katalysator for den digitale udvikling. Nedlukningen af de fysiske kulturtilbud blev en katalysator for at arbejde mere digitalt både i forhold til at skabe digitalt indhold og i forhold til at kommunikere og være til stede online. Mange af de digitale kulturtilbud, som blev udviklet, var af eksperimenterende og midlertidig karakter, men mindsettet og forståelsen for det digitale potentiale er flere steder blevet en del af forretningen.

Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen kommer til at fylde mere i forhold til markedsføring, kommunikation og formidling af kulturtilbud i fremtiden. I nogen henseender vil digitaliseringen være et middel mod en mere effektiv drift og produktion, men der er også potentialer for at forbedre den fysiske kulturoplevelse hos forbrugerne og skabe nye kulturtilbud.

I kort form:

Digital markedsføring styrker publikums fysiske oplevelse og tiltrækker nye målgrupper.
På trods af opnormering af IT-medarbejdere, er der fortsat mangel på IT-kompetencer i kultursektoren.
Begrænset viden om håndtering af data betyder, at forbrugerdata ikke udnyttes i tilstrækkelig grad. Med de rette kompetencer, er der mulighed for at følge publikums rejse fra start til slut. Dermed kan man udnytte relevante touch-points til at forbedre publikums oplevelser.

Digitalisering giver publikum adgang til kunst og kultur uafhængigt af tid og rum: Nye og større målgrupper.
Tech-giganters viden, økonomi og tilbud er en stigende trussel overfor kulturbranchens forretningsmodeller.

Bibliotekerne og museerne kan fremhæves som nogen, der har arbejdet med digitalisering i mange år og har succes med at omdanne fysiske processer og produkter til digitale.

En række forskningsområder i feltet mellem kultur og digitalisering skyder op – her kan ses nogle eksempler:

Fokus på streamingtjenester –til Rasmus Rex Pedersen fra RUC – se Rasmus Rex Pedersen — Roskilde Universitets forskningsportal (ruc.dk) 

Forskerne fra TantLab The Techno-Anthropology Research Group (TANT), Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet - Aalborg Universitet (aau.dk) som ved en hel masse om kulturbrug og -data ud fra technoantropologiske perspektiver fx på brug af geodata og social medier etc. Samt AI– se Anders Koed Madsen — Aalborg University's Research Portal (aau.dk).