Fællessang med DR &
Mathias Hammer

Den danske sang er en ung blond pige

Tekst: Kai Hoffmann, 1924
Melodi: Carl Nielsen, 1926

Den danske sang er en ung, blond pige,
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige,
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang, når den dybest klinger,
har klang af klokke, af sværd og skjold.
Imod os bruser på brede vinger
en sagatone fra hedenold.

Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal sangen rumme for ret at melde
om, hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og sæder mildnes,
men kunst og kamp kræver stadig stål;
det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes,
det flammer hedest i Bjarkemål.

Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi af nattergale,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad;
fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig, ung og glad.

Gi’ os lyset tilbage

Tekst: Per Krøis Kjærsgaard, 2009
Melodi: Rasmus Skov Borring, 2009

Kloden har mange forskellige slags.
Alle må leve og dø.
Glæd dig – du er her alligevel nu!
Meningen er vel at så sine frø,
på en overladt stjerneø.

Gi’ os tiden tilbag’,
og lad os bruge ethvert timeslag.
Dørene åbne og smilene slidt.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.

Lykken du holder i hænderne nu,
den er vist egentlig min.
Og at du lever og bærer og er,
gør at jeg også kan værne om din;
denne smukkeste disciplin.

Gi’ os glæden tilbag’,
og lad os leve af dét trylleslag:
Kroppene mange, men styrken er en.
Sådan er landet, der står på de viseste sten.

3. Ser du kun mørke, hvor du vender hen?
Tomhedens sorte protest?
Skyggerne lever kun, hvor der er lys.
Husk nu at solsiden klæder dig bedst!
Og i aften, så se mod vest!

Gi’ os lyset tilbag’.
Vi vender op på ethvert nederlag.
Lukket bli’r åbnet og støjen bli’r tyst.
Nu skal der danses og elskes, hvor mørket er lyst!

Alt hvad vi kom for at give og få:
dele og elske og slås.
Blev på et år, det vi levede på,
fællesskab fødes når JEG bli’r til OS!
Og vi vandrer med Helios.

Gi’ os landet tilbag’.
Gi’ tolerancen et nyt folkeslag.
Hjertet er åbent og sindet er frit.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.

Hvor smiler fager den danske kyst

Tekst: Johannes V. Jensen, 1925
Melodi: Oluf Ring, 1935

Hvor smiler fager den danske kyst
og breder favnen, når solklar bølge
og sommerskyer og skib med lyst
står sundet ind i hinandens følge,
og Kronborg luder
ved Sjællands port
mod hvide skuder -
hvor lyst! hvor stort!

Mod søen stunded vor sjæl tilforn.
Men bølgen brød med en røst derude
som vindens rislen i Danmarks korn -
da vendte mangen på ny sin skude.
Den grønne ager
på Sjællands bryst!
hvor smiler fager
den danske kyst!

Den danske mark i en bølgen går
som åndedræt af en venlig kvinde.
Sødt gynger byggen sit silkehår,
og rugen ånder med sol i sinde,
og vinden iler
til hvedens bryst.
Hvor fager smiler
den danske kyst!

Der driver høduft med krydret vind.
Igennem engen en å sig slynger.
Og lærken ringer skærsommer ind,
mens vilde blomster ved grøften gynger.
Gravhøje kroner
det grønne land.
Hvor skønt fortoner
sig sø og strand!

Alvorlig taler ved alfarvej
med grønsvær tækket de gamles grave:
Henfarne slægter - forglem dem ej!
i arv de gav dig en ædel gave.
Henfarne slægter
i landets marv
sig ej fornægter.
Bevar din arv!

Hvad hånden former er åndens spor.
Med flint har oldbonden tømret, kriget.
Hver spån du finder i Danmarks jord,
er sjæl af dem, der har bygget riget.
Vil selv du fatte
dit væsens rod,
skøn på de skatte,
de efterlod!

Men du der søgte mod fremmed strand,
de gamle lig, som mod søen stunded,
hver gang du genser det gamle land,
skal sande, her blev dit hjerte bundet.
Thi dybe minder
og gammel agt
og milde kvinder -
hvor har de magt!

Er Vesterhavet vest nok

Tekst: Mads Eslund, 2018
Melodi: Marianne Søgaard, 2018

Er Vesterhavet vest nok
når bølger ligger flade hen
og mågen plukker brød
på stranden ved en tyskers fod
Er Himmelbjerget bjerg nok
når man må bygge tårnet til
og sælge souvenirs
som vandrestokke, alpestil

Var Østersøen øst nok
da Rusland sejled våben ud
fra Leningrad i går
langs Langeland, hvor bøgen står
Var Dybbøl Mølle dyb nok
da Bismarck blæste bakken ned
og Sønderborg blev til
et sønderbombet, dansk eksil

Blir dræbersneglen dræbt nok
En invasiv, iberisk art
skal ikke spise kål
mens heksen brænder på sit bål
Blir nordisk køkken nord nok
et overgæret guldhornstrut
når fermenteret tang
vil smage som en sommersang

Er frikadellen fræk nok
når grisen har et liv som svin
i slagtehallens stank
med bundløs gæld til Jyske Bank
Er Langelinje lang nok
The Little Mermaid is no fun
Se, ulve går i Thy
hvor Mong fra Thailand bor med John

Langt højere bjerge

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1820
Melodi: H.O.C. Zinck, 1801

Langt højere bjerge så vide på jord
man har, end hvor bjerg kun er bakke;
men gerne med slette og grønhøj i nord
vi dannemænd tage til takke;
vi er ikke skabte til højhed og blæst,
ved jorden at blive, det tjener os bedst.

Langt kønnere egne, vil gerne vi tro,
kan fremmede udenlands finde;
men dansken har hjemme, hvor bøgene gro
ved strand med den fagre kærminde,
og dejligst vi finde, ved vugge og grav,
den blomstrende mark i det bølgende hav.

Langt større bedrifter for ære og sold
måske så man udlænding øve;
omsonst dog ej dannemænd førte i skjold
med hjerterne løve ved løve;
lad ørne kun rives om jorderigs bold!
vi bytte ej banner, vi skifte ej skjold.

Langt klogere folk er der sagtens om land
end her mellem bælte og sunde;
til husbehov vi dog har vid og forstand,
vi vil os til guder ej grunde;
og brænder kun hjertet for sandhed og ret,
skal tiden nok vise: vi tænkte ej slet.

Langt højere, ædlere, finere sprog
skal findes på fremmedes tunge;
om højhed og dejlighed dannemænd dog
med sandhed kan tale og sjunge,
og træffer vort modersmål ej på et hår,
det smelter dog mere, end fremmedes slår.

Langt mere af malmen så hvid og så rød
fik andre i bjerg og i bytte;
hos dansken dog findes det daglige brød
ej mindre i fattigmands hytte;
og da har i rigdom vi drevet det vidt,
når få har for meget og færre for lidt.

Frihedens lysdøgn

Tekst: Anne Vad, 2019
Melodi: Julie Maria og Nikolaj Busk, 2019

Friheden bor i ideer,
der udspringer dér, hvor vi er,
så en horisont bli’r til flere.
For det er derude, det sker,
i tanke- og skabelsesrummet!
Alt nyt kommer klart for en dag.
Pist væk er alt skjult og formummet,
og tryghedens rumhavn lagt bag.

Friheden lyser i sproget,
som si’r, hvad vi elsker og tror;
som sender, når vejret er tåget,
et solpanel formet af ord.
Med friheden til at fortælle
forløses det, sprogets minut.
Vi husker et blad på en nælde.
En banegård helt sønderskudt.

Friheden danser i kroppen,
som strækker sig smidigt og rundt
mod paradisæblet i toppen
et grenbøjet buesekund.
Den frie bevæg’ligheds gave,
på tværs, over grænser og skel.
Helt fri i den kosmiske have.
Helt fri til at være sig selv.

Friheden ånder i lysten,
i solhverv og midsommerbål,
i blikke mod månen og kysten,
og samværets ildfulde skål.
I løfteraketter af hænder,
et men’skehavs bølgemagi,
i stemmer fra dybet, vi kender:
Erindringens syngende vi.

Frihed er alt, selve livet.
Med brændpunkt i tryghed og fred.
Og husk: Tag den aldrig for givet!
Det er som med stor kærlighed!
Sæt bloklys i vinduets karme.
Et minde får liv gennem dig,
et minde om tidsånd og varme
og frihedens lysdøgn i maj.

7 milliarder måder

Tekst: Nana Jacobi, 2024
Melodi: Nana Jacobi, 2024

Det at være levende
og helt igennem vågen
det at være helt sig selv
uden tvivl og tøven
det at mødes i et blik
og gennem ord der åbner
ind imellem sker det og
det letter og gi’r håb, for:

Det er vildt at tænke på
hvor forskellige vi er
Og hvor kæmpestort det bliver
når vi fatter at det gi’r
en ressource der er vild,
Mere powerful end ild
Verden kan forstås
på syv milliarder måder

Det at være levende
og fuld af skyggesider
det at være glødende
af raseri til tider
det at sige højt til no’en
når livet det slår sprækker
og at bruge hinanden når
der’ tunge ting der trækker

Det er vildt at tænke på
hvor forskellige vi er
Og hvor kæmpestort det bliver
når vi fatter at det gi’r
en ressource der er vild,
Mere powerful end ild
Verden kan forstås
på syv milliarder måder

Forskellighed er det nye guld
Menneskeheden har favnen fuld
Når vi blander tanker
Udvider vi hinanden og
Verden bliver en lille smule større
Når vi blander tanker
Udvider vi hinanden og
Verden bliver en lille smule større

Det er vildt at tænke på
hvor forskellige vi er
Og hvor kæmpestort det bliver
når vi fatter at det gi’r
en ressource der er vild,
Mere powerful end ild
Verden kan forstås
på syv milliarder måder
Verden kan forstås
på syv milliarder måder

Glemmer
du

Tekst: Børge og Arvid Müller, 1932
Melodi: Kai Normann Andersen, 1932

Glemmer du, så husker jeg det ord for ord
Alting brast, men det gør heller ikke spor
Minderne har jeg da lov at ha'
Dem kan du aldrig, nej aldrig ta'

Husker du - de tanker som os sammen bandt?
Husker du - de glæder, som vi sammen fandt?
Hver en dag, og hver en time har jeg talt
Glemmer du, så husker jeg - alt

Livet er et kort sekund
et med både godt og ondt
Tror man, eller håber man, så skuffes man
Livets viser drejer sig, man mødes, og skilles
Først en lys og dejlig leg
Ak, så går man hver sin vej
Jeg er gået fra dig du, skønt jeg holder af dig, du
Derfor siger jeg til dig: