Ledige stillinger
Projektleder
Vil du stå i spidsen for et af årets største kulturprojekter? Og har du erfaring med at koordinere store projekter med mange samarbejdspartnere, hvor I sammen skaber et ambitiøst kulturprogram?
Kulturmødet Mors søger en erfaren, selvstændig og handlekraftig projektleder, der kommer til at have ansvaret for det danske kulturprogram under Danmarks EU-formandskab i andet halvår af 2025. Du kommer til at lede projektet og koordinere med projektets mange samarbejdspartnere, samt skabe programmet med en lang række kunst- og kulturaktiviteter, der foregår både under Kulturmødet Mors, Ungdommens Folkemøde og mange andre steder i landet.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig være dygtig til at samarbejde.
Dine opgaver bliver at
Gøre Europa relevant og inspirerende gennem kunstneriske indslag og samtaler.
Koordinere og søsætte kulturprogrammet for EU-formandskabet, der foregår på Kulturmødet, Ungdommens Folkemøde og andre steder i landet. Det sker i dialog og kontakt med en række forskellige samarbejdspartnere, eksterne arrangører, kunstnere og stærke stemmer.
Skabe tydelig kommunikation om og af projektet
Sikre sammenhæng, fremdrift og udvikling af det samlede program.
Danne netværk og skabe muligheder for at få programmet så langt ud som muligt.
Ansvar for budgettet for kulturprogrammet for EU-formandskabet, samt indgå kontrakter med kunstnere og samarbejdspartnere.
Afrapportere effekterne og erfaringerne af det samlede projekt.
Du kommer med
Erfaring med at projektlede store kulturprojekter
En interesse for at skabe et kulturprogram med fokus på nytænkende formater og målgrupper.
Evnen til at udvikle og fastholde gode samarbejdsrelationer til mange forskellige aktører og samarbejdspartnere
Selvstændighed, sans for detaljen, gode koordineringsevner og et kreativt drive, der engagerer din omverden
Om kulturprogrammet for EU-formandskabet
Kulturmødet Mors står i spidsen for at skabe kulturprogrammet for Danmarks EU-formandskab, der foregår i 2. halvår af 2025. I partnerskabskredsen står foruden Kulturmødet; Ungdomsbureauet, Dansk Kulturinstitut, Ung Kult og Grundtvigsk Forum. Du vil derfor lede projektet på vegne af hele denne partnerskabskreds.
Grundstenene til programmet ligger klar til at kunne projektlede kulturprogrammet, som skal understøtte det danske EU-formandskab ved at sætte fokus på det europæiske kulturelle fællesskab, og styrke relationerne mellem danske og europæiske unge.
Din opgave bliver at udvikle programmet samt skabe koncepter for programaktiviteter under Kulturmødet samt en række aktiviteter rundt omkring i landet i løbet af 2025.
Ansættelse
Du refererer til Kulturmødets direktør. Arbejdsstedet er på Kulturmødets sekretariat på Mors, men med en stor grad af fleksibilitet. Du skal forvente en vis grad af rejseaktivitet og møder i formandskabets værtsbyer: Aalborg, Herning, Horsens og København.
Stillingen er gennemsnitligt 37 timer om ugen og er tidsbegrænset i 1 år. Vi håber at fortsætte det europæiske fokus og planlægger derfor at kunne fortsætte samarbejdet efter projektets udløb.
Frist for ansættelse
Send et CV og en ansøgning på nedenstående link.
Har du spørgsmål til stillingen og kulturprogrammet for EU-formandskabet, så kontakt Kulturmødets programansvarlige Julie Melgaard Smidt på tlf. 21315249 eller
Kulturmødets direktør Caspar Ryttergaard på tlf. 24879731.
Deadline for din ansøgning er mandag den 27. januar kl. 09.00. Der afholdes samtaler onsdag den 29. januar på Mors.
Stillingen ønskes besat senest pr. 1. marts eller efter aftale.
Frivilligkoordinator
Vær med til at skabe en af landets største kulturbegivenheder!
Kulturmødet har helt utrolig glade gæster og roser igen og igen det stærke værtskab. Det skyldes i høj grad vores frivillige, der altid hjælper på vej med et smil og en hjælpende hånd. Sammen får de Kulturmødet til at køre på skinner. Er du klar til at koordinere og motivere mere end 200 frivillige og være med til at udvikle vores strategi og få endnu flere med på holdet?
Vi er stolte over, at Kulturmødets frivillige består af en utrolig forskellighed. Her er der plads til, at alle kan give en hånd med. Det vil vi gerne bevare. Vi ved også, at vi i fremtiden får brug for, at flere hjælper til i takt med, at Kulturmødet vokser. Det er der, du kommer ind i billedet.
Kulturmødets nye frivilligkoordinator skal
Sikre, at de mange dedikerede frivillige vi har motiveres og har lyst til at være med år efter år
Koordinere og definere arbejdsopgaver og udarbejde vagtplaner
Rekruttere nye frivillige og skabe en kultur, hvor de føler sig velkomne og godt klædt på til deres opgave
Sørge for løbende kommunikation og dialog med de frivillige
Være problemknusningens mester, når opgaver store som små skal løses under de tre Kulturmødedage
Udgøre en stærk samarbejdspartner mellem vores logistik, produktion og værtskab
Være naturligt motiveret af at udvikle og tilpasse vores arbejde med de frivillige
Som menneske er du
Allerhelst lokalt forankret og har netværk, som du naturligt kan trække på
Har god organisatorisk sans og kan bevare overblikket
Har erfaring indenfor frivillighed eller en lignende rolle, hvor menneskelige relationer er i centrum
Er struktureret i planlægningsarbejdet med frivillighed
Elsker at være omringet af mennesker og skabe en positiv energi i gruppen
Ved at verdens bedste plan kun er rigtig god, hvis der er plads til, at den ændrer sig
Har erfaring med at arbejde med diverse målgrupper og forstår vigtigheden af kommunikation til mennesker som de er flest.
Kulturmødet Mors er Danmarks samlingssted for samtalen om kunst og kultur. Det er her, at vi samler kunstnere, magthavere, meningsdannere og borgere for at tage temperaturen på aktuelle temaer i kulturdebatten og bliver klogere i fællesskab.
Programmet består af mere end 500+ arrangementer fordelt på mere end 25 scener. Arrangementerne er gratis, og alle er velkomne. I 2024 deltog mere end 35.000 gæster.
ANSÆTTELSE
Du refererer til Kulturmødets direktør. Arbejdsstedet er på Kulturmødets sekretariat i Nykøbing på Mors. Stillingen er sæsonbestemt og vil have størst travlhed i april, maj, juni (ikke juli) og august. Der er afsat 300 timer til stillingen og arbejdstiden kan tilrettelægges med stor fleksibilitet. Den vil derfor kunne passes sammen med et andet job eller som en del at en freelance portefølge.
Har du spørgmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Kulturmødets direktør, Caspar Ryttergaard på 24879731.
FRIST FOR ANSØGNING
Søg senest den 16. februar 2025, og start som Kulturmødets frivilligkoordinator 1. april 2025.
Der er ansættelsessamtale 20. februar. Samtalerne afholdes på Mors.